Giv plads til at blive klogere hen ad vejen i et agilt projekt
GIV PLADS TIL AT BLIVE KLOGERE HEN AD VEJEN I ET AGILT PROJEKT
Senior Business Controller Christian Dolleris fra en stor dansk fødevarevirksomhed var involveret i virksomhedens agile projekt W & D IIB, der gik ud på at skifte et større mainframebaseret system ud med en række moduler fra SAP.
SNÆVER TIDSRAMME
Der var en meget snæver tidsramme for projektforløbet, og Christian havde som virksomhedens forretningsmæssige repræsentant på finansområdet derfor fået i opdrag, at han i det nye system ”blot” skulle sikre samme funktionalitet som i det gamle.
GOD DIALOG MELLEM KUNDE OG LEVERANDØR
Gennem dialog med SAP-konsulenterne fra IBM om afklaring af styrker og svagheder ved det gamle system, blev der fundet frem til en ny og anderledes måde at afdække de forretningsmæssige behov på – en måde, der ikke var forudset ved projektets opstart, hvor 1-til-1-tankegangen var altdominerende.
AFKLAREDE OPTIMAL FUNKTIONALITET GENNEM DIALOG
Efter et meget vellykket projekt udtalte Christian: ”Jeg er rigtigt glad for, at vi ikke fik den løsning, vi havde specificeret i starten af projektet, som umiddelbart blot var den gamle løsning i en ny indpakning. Den løsning, vi endte med, har mange fordele i forhold til den oprindelige specifikation, og timerne vi brugte sammen med IBM i løbet af projektet til afklaring og diskussion af optimal funktionalitet har været givet godt ud. Gennem god projektstyring og -opfølgning har vi hele tiden kunne følge fremdriften og sikre rettidig leverance”.
LEVEREDE SAP-PROJEKTET EN UGE FØR PLANLAGT
Funktionaliteten blev succesfuldt leveret en uge før planlagt, og virksomhedens finansfunktion klarer i dag de samme funktioner som før indenfor den interne rapportering, men med større præcision og variabilitet – oven i købet med en markant mindre ressourceindsats.