Kurser
Agil Projektledelse med AI og certificering
Bliv bedre til at få komplekse projekter i mål med AI
Lær en struktureret og operationel tilgang til Agil Projektledelse med anvendelse af AI. Skab fælles forståelse tidligt og planlæg realistisk. Få kunde og leverandør til at arbejde sammen om at levere det rigtige til tiden – eller før.
Du lærer at kombinere agile arbejdsformer og klassisk projektledelse samt at tilpasse tilgangen til det enkelte projekt. Du lærer også at lede projektteamet, så resultater og trivsel går hånd i hånd – uanset om deltagerne er sammen eller geografisk spredt.
AI hjælper projektteamet med at træffe bedre beslutninger, blive klogere på projektet tidligere og samtidigt udvikle deres egne kompetencer.
- 3 dages kursus
- København og Online
- Officielt Certifikat
- 16.500 DKK ekskl. moms
- 4.9 ⭐⭐⭐⭐⭐ (53 anmeldelser)
Datoer
- 8. - 10. december 2026 (København og Online)
- 26. - 28. januar 2027 (København og Online)
- 9. - 11. marts 2027 (København og Online)
- 20. - 22. april 2027 (København og Online)
AGIL PROJEKTLEDELSE MED AI
Størrelse
Brugbar til projekter fra
400 til 100.000+ projekttimer
Hurtighed
Projekterne er leveret til tiden og 25% hurtigere i gennemsnit
Økonomi
Projekterne er blevet
20 til 35% billigere
Sådan leverer DLG store projekter til tiden
I denne korte kundereference fortæller Sune Slemming, Head of Internal Development hos DLG, hvordan de i store og komplekse projekter har sikret leverancer til tiden – blandt andet fordi de ramte rigtigt første gang.
Videoen samler de erfaringer, der opstår, når Agile Projekter bliver introduceret, implementeret og anvendt konsekvent i praksis. Arbejdet er gennemført i tæt samarbejde mellem projektledelsen og Plan A, som har haft ansvar for metode, implementering og den praktiske anvendelse i projekterne.
Erfaringerne bygger på flere store projekter på tværs af DLG, Arla og Dovista og dokumenterer, at leverancer til tiden kan kombineres med høj træfsikkerhed, mindst 25 % hurtigere gennemførsel og 20–35 % lavere budget – samtidig med at projekterne blev oplevet som nogle af de bedst fungerende, deltagerne har været en del af.
Hvad sker der, når agil tænkning bliver en del af hverdagen?
I denne korte video fortæller projektleder Lise Svendsen fra Liva Healthcare i København, hvordan hun bruger det, hun lærte på vores kursus i Agil Projektledelse, til at skabe stærkere resultater og reel forretningsmæssig effekt i sin virksomhed.
Hos Plan A hjælper vi teams med at omsætte læring til handling – gennem skræddersyet rådgivning, praksisnære kurser og on-demand undervisningsvideoer.
Om kurset Agil Projektledelse med AI
Komplekse projekter kræver både struktur og evnen til at tilpasse sig, når ny viden opstår. Derfor kombinerer Agil Projektledelse med AI agile arbejdsformer og klassisk projektledelse.
Tilgangen er operationel og dialogbaseret. Kunde og leverandør arbejder sammen i projektteamet om at opbygge viden om projektindholdet tidligt ved hjælp af specialdesignede workshops understøttet af AI.
Tilgangen har et stærkt fokus på praksis og er baseret på:
- Agile PM® fra Agile Business Consortium
- PRINCE2 og klassiske projektledelsesprincipper
- Faciliterende ledelse og positiv psykologi med fokus på samarbejde og trivsel
- Forskning i AI, læring og menneskelig beslutningstagning
Agil Projektledelse med AI kan bruges:
- Fra få til 100+ projektdeltagere
- Både når I er samlet og geografisk spredt
- På tværs af brancher
- I samme organisation eller med flere samarbejdspartnere
- Fra enkle til komplicerede og/eller komplekse projekter.
Indhold – På kurset arbejder vi med
Vi gennemgår projektet trin for trin med fokus på det konkrete projektarbejde. Undervejs ser vi på, hvordan tilgangen og arbejdsformerne kan tilpasses dit projekt, og hvordan AI kan hjælpe projektteamet med at blive klogere på indholdet tidligt.
Vi arbejder blandt andet med:
- Struktur, rammesætning og organisering af projektet.
- Afdækning af brugerbehov.
- Facilitering af specifikationsworkshops.
- Planlægning på to niveauer – fra den overordnede projektplan til planlægning af de enkelte faser, delleverancer eller sprints.
- Gennemførelse af projektarbejdet – i faser, iterationer eller en kombination, afhængigt af projektets behov.
- Målrettet anvendelse af AI, der styrker projektresultaterne og samtidig styrker projektdeltagernes faglige udvikling.
Kursistens udbytte
Efter kurset er den enkelte deltager i stand til at:
- Øge sandsynligheden for at levere det rigtige til tiden – eller før – selv i komplekse projekter.
- Skabe fælles forståelse tidligt om projektets mål og leverancer.
- Skabe meningsfuld retning og rammer, sikre realistisk planlægning og løbende tilpasse projektet, når ny viden opstår.
- Facilitere samarbejde og fælles beslutninger mellem kunde og leverandør.
- Anvende AI til at skabe bedre projektresultater og samtidig gøre projektteamet dygtigere til at løse fremtidige projekter.
- Lede projektteamet med fokus på både resultater og trivsel – også når deltagerne er geografisk spredt.
Virksomhedens udbytte
Agil Projektledelse med AI bidrager til bedre projektresultater og styrker samtidig medarbejdernes kompetencer og dermed virksomhedens samlede vidensniveau.
Bedre projekter
Erfaringerne fra tidligere projekter viser, at tilgangen kan bidrage til:
- at levere det rigtige til tiden – eller før
- i gennemsnit 25 % hurtigere projektgennemførsel
- at det bliver 20 – 35 % billigere at gennemføre projekterne.
Højere vidensniveau i virksomheden
- Ny viden og mulighed for innovation opstår, når forskellige fagligheder samt kunde- og leverandørperspektiver mødes i projekterne.
- Målrettet anvendelse af AI styrker både projektarbejdet og medarbejdernes evne til selvstændig analyse, problemløsning og beslutningstagning.
- Projektdeltagerne tager den nye viden med tilbage til deres afdelinger, så den kommer resten af virksomheden til gavn.
Målgruppe
Kurset henvender sig til projektledere, teamledere, projektdeltagere, PMO-medlemmer, mellemledere, Scrum Masters, Product Owners og andre, der arbejder med eller har ansvar for projekter og ønsker at blive bedre til at få dem sikkert i mål til tiden.
Kurset er relevant for både kunde- og leverandørsiden og kan anvendes på både enkle og komplekse projekter.
Kurset kræver ikke tidligere projektlederuddannelse eller erfaring med AI.
Certificering
Kurset forbereder dig til certificeringen Agile Practices – Team Leader Focus (Foundation Level) fra Agile Business Consortium i England.
Certificeringen har fokus på blandt andet kunde- og stakeholderinvolvering, feedback og tilpasning, teamdynamik, ledelse, prioritering, planlægning og levering samt tilpasning af arbejdsformen til den konkrete situation.
Certificeringen er inkluderet i prisen og kan tages online, når det passer dig. Vi forbereder dig til certificeringen ved at gennemgå et prøvesæt i slutningen af kurset.
Undervisningsform
Kurset anvender blended learning. Inden kursusstart ser du cirka tre timers undervisningsvideoer, som introducerer Agil Projektledelse og følger projektet fra start til slut. Dertil kommer et par timers læsestof.
Forberedelsen frigør tid til praktiske caseøvelser, AI-understøttet projektarbejde, fælles refleksion og kobling til deltagernes egne projekter. Undervisningen er operationel og dialogbaseret samt tager udgangspunkt i de workshops og problemstillinger, du møder i virkelige projekter.
Du kan deltage fysisk eller online og får samtidig erfaring med at samarbejde og facilitere projektarbejde med geografisk spredte deltagere. Vi anvender professionelt konferenceudstyr, så online- og fysiske deltagere kan samarbejde under kurset.
Undervisningsvideoer
Du får adgang til seks-syv timers undervisningsvideoer med øvelser. Cirka tre timer indgår som forberedelse til kurset, mens resten kan bruges efter behov. Du beholder adgangen til alle videoerne i 30 dage efter kurset.
Du kan se en smagsprøve på videoerne her.
Pris og varighed
Med Agil Projektledelse med AI får du:
- Tre dages kursus med mulighed for at deltage fysisk og/eller online.
- Adgang til undervisningsvideoer og øvelser før kurset og i 30 dage efter.
- Metoder, skabeloner, præsentationsmateriale og øvelser, som du kan anvende direkte i dine egne projekter.
- Et AI-anvendelsesoverblik med prompts og eksempler til brug i projektets forskellige discipliner.
- Certificeringseksamen Agile Practices – Team Leader Focus (Foundation Level) med tilhørende prøvesæt.
- Ved fysisk deltagelse: Let morgenmad, frokost, frugt, eftermiddagskaffe og drikkevarer.
Prisen er 16.500 kr. ekskl. moms.
Kursussted
Du kan deltage fysisk i København, online eller kombinere de to muligheder.
Fysisk fremmøde: Huset Edison, Holmbladsgade 133, 2300 København S.
Om underviseren

Lasse Borris Sørensen
Lasse Borris Sørensen er Senior Project Coach og CEO hos Plan A ApS. Han har mere end 20.000 timers erfaring med agil projektledelse, undervisning og implementering af projektmetoder. Mere end 15.000 timer har Lasse brugt på praktisk projektarbejde, hvor han har hjulpet kunder med at få projekter fra cirka 400 til mere end 100.000 projekttimer til at lykkes – fra simple til meget store og komplekse projekter. Lasse har undervist mere end 3.000 deltagere og hjulpet mere end 900 til certificering. Han underviser og har undervist i regi af blandt andre Plan A, Lederne, IDA, DTU, Mannaz, Teknologisk Institut, Dansk IT og Finansforbundet samt på en lang række virksomhedskurser.
Tilmelding
Udfyld vores tilmeldingsformular her eller ring +45 21 43 43 22.
Firmakursus
AGIL PROJEKTLEDELSE MED AI SOM FIRMAKURSUS
Har I flere medarbejdere, der arbejder med projekter,kan Agil Projektledelse med AI
gennemføres som et firmakursus og tilpasses jeres projekter, organisation og behov.
Et firmakursus giver jer mulighed for at:
✓ Uddanne flere projektledere og projektdeltagere samtidig og skabe en fælles tilgang til projektarbejdet.
✓ Arbejde med egne projekter, problemstillinger og eksempler under kurset.
✓ Skabe et fælles sprog og fælles arbejdsformer på tværs af projekter, afdelinger samt kunde- og leverandørsiden.
✓ Udvikle en fælles tilgang til, hvor og hvordan AI kan anvendes i jeres projekter.
✓ Tilpasse kurset til virksomhedens eksisterende projektmodel, arbejdsformer og konkrete behov.
✓ Give deltagerne mulighed for at opnå den internationale certificering Agile Practices – Team Leader Focus (Foundation Level) fra Agile Business Consortium.
Kurset kan gennemføres på dansk eller engelsk og fysisk, online eller som en kombination.
Vil du høre mere om mulighederne for et firmakursus?
Ring +45 21 43 43 22 eller udfyld vores tilmeldingsformular her.
Det med småt
Hvis du bliver forhindret i at deltage, er du velkommen til at overdrage din plads til en kollega.
Giv os blot besked på info@planaprojects.com.
Ved afbestilling fire uger eller mindre før kursusstart opkræves 50 % af kursusprisen plus moms.
Ved afbestilling to uger eller mindre før kursusstart opkræves den fulde kursuspris plus moms.
Afbestilling skal ske skriftligt på info@planaprojects.com.
Modtager vi ikke en skriftlig afbestilling, opkræves den fulde kursuspris plus moms.
Vi forbeholder os retten til at afvise tilmeldinger fra personer, der repræsenterer eller er tilknyttet virksomheder, som konkurrerer med Plan A.
Tilmeld dig Agil Projektledelse med AI – og bliv bedre til at få projekter i mål til tiden.
- Edison, Holmbladsgade 133, 2300 København S
- 8. - 10. december 2026 (København og Online)
- 26. - 28. januar 2027 (København og Online)
- 9. - 11. marts 2027 (København og Online)
- 20. - 22. april 2027 (København og Online)
- 1. - 3. juni 2027 (København og Online)
- 5. - 7. juli 2027 (København og Online)
- 17. - 19. august 2027 (København og Online)
- 28. - 30. september 2027 (København og Online)
- 2. - 4. november 2027 (På engelsk, København og Online)
- 13. - 15. december 2027 (København og Online)
Den bedste læring opstår, når forberedelse, praksis og god undervisning går hånd i hånd.
I denne korte video fortæller projektleder René Andersen fra Omø A/S om sin oplevelse med vores kursus i hybrid / agil projektledelse – fra engagerende forberedelsesmateriale og inspirerende læringsvideoer til praksisnære øvelser og gode råd til certificeringen.
25% hurtigere leverancer og 20–35% lavere budgetter
Det er nogle af de resultater, DLG har opnået ved at arbejde med Plan A og vores projektmetode Agile On Time, baseret på Agile PM®.
I denne video fortæller Sune Slemming, Director IT Solutions hos DLG, hvilke markante resultater, DLG fik ud af samarbejdet med os:
- Projekter leveret til tiden – eller før.
- Klarere prioritering og bedre styring på tværs af store og små projekter
- Tidlige og konkrete resultater, der giver klarhed
- Deltagerne oplevede større ejerskab, bedre samarbejde og mere fokus.
- Højere kvalitet og færre overraskelser – man rammer rigtigt første gang.
Læs mere om Agile On Time og vores projektcases:
👉 https://planaprojects.com/da/cases-om-agil-projektledelse/agile-projekter/
Note: De nævnte resultater er i tråd med de dokumenterede forbedringer i tre store SAP-projekter hos Arla Foods, Dovista og DLG.
Sune Slemming bekræfter tallene for alle tre projekter.
Hvordan leverer man et forretningskritisk projekt til tiden?
Hvordan leverer man et forretningskritisk projekt til tiden – uden at gå på kompromis med kvalitet eller driftsstabilitet?
I denne korte video fortæller projektleder Sebastian Sigvardtsen fra KLINGER Denmark, hvordan virksomheden – ved at anvende Agile On Time-tilgangen, som han lærte på vores kursus – kunne gennemføre en kompleks ERP-implementering til tiden, i høj kvalitet og uden driftsforstyrrelser.
DLG begyndte at levere hurtigere, fordi de arbejdede på de rigtige ting i den rigtige rækkefølge
Hvordan skaber man ro, retning og fælles fokus i både store og små projekter på tværs af forretning og IT?
I denne video fortæller Sune Slemming, Director, IT Solutions, DLG, hvad samarbejdet med os – og brugen af vores projektmetode “Agile On Time” – har betydet for DLG:
- Fælles prioritering af både store og små projekter
- Klarhed over hvad der arbejdes på – og hvad der bevidst er parkeret
- Rolige og fokuserede teams
- Hurtigere levering og færre flaskehalse
- Bedre samspil mellem IT og forretning
Agile On Time er vores hands-on projekttilgang, baseret på Agile PM® fra Agile Business Consortium i England.
Hvis du vil se, hvordan Agile On Time fungerer i praksis – og hvad vores kunder siger:
👉 https://planaprojects.com/da/cases-om-agil-projektledelse/agile-projekter/
Sådan skabte DLG stærkere teams, større engagement og bedre fremdrift i projekterne
Hvordan får man en ny projektmetode til ikke bare at blive introduceret – men faktisk taget i brug, skabe bedre kultur og fungere i hverdagen?
I denne video fortæller Sune Slemming, Director, IT Solutions, DLG, hvordan DLG lykkedes med at få vores projektmetode “Agile On Time” til at virke i praksis gennem et tæt samarbejde med Lasse Borris Sørensen fra Plan A. Resultaterne kommer her:
- Teams’ene fik et fælles sprog og en tydelig retning
- Samarbejdet blev lettere, og energien steg mærkbart
- Projekterne fik bedre fremdrift og færre misforståelser
- Arbejdsformen blev gjort levende gennem daglig støtte og facilitering
- Nye medarbejdere kunne onboardes hurtigere via videokurser og enkle principper
Agile On Time er vores hands-on projekttilgang baseret på Agile PM® fra Agile Business Consortium i England.
Vil du se, hvordan Agile On Time fungerer i praksis – og hvad vores kunder siger?
👉 https://planaprojects.com/da/cases-om-agil-projektledelse/agile-projekter/
Det var et rigtigt fint kursus!
“Underviseren formåede at tage tingene ned på et niveau, hvor alle kunne være med – selv om vi kom med vidt forskellige baggrunde.”
I denne korte video fortæller projektleder Lasse Madelung Nielsen fra Frontmatec, hvordan han oplevede vores kursus i agil projektledelse – et kursus, han især fremhæver for den enkle, gennemgående case, det klare fokus på den projektledelsesmæssige tilgang og et læringsmiljø, hvor selv det komplekse blev gjort enkelt.
Hvorfor den agile måde at arbejde på virker i langt flere projekter end IT – og hvorfor virksomheder vil bruge den endnu mere fremover
I denne video deler Sune Slemming, Director, IT Solutions, DLG, hvorfor den agile måde at arbejde på fungerer i langt flere projekter, end mange tror – og hvorfor DLG oplever, at principperne er lige så nyttige uden for IT som i IT-projekter:
- Øget fremdrift via hurtigere afklaringer og færre misforståelser
- En universel måde at nedbryde opgaver og skabe fælles forståelse
- Bedre afstemning mellem dem, der bygger, og dem, der skal modtage
- Mere energi og engagement i projekterne
- En arbejdsform, der allerede breder sig til nye områder af organisationen.
Agile On Time er vores praktiske projekttilgang baseret på Agile PM® fra Agile Business Consortium i England.
Vil du se, hvordan Agile On Time fungerer i praksis – og hvad vores kunder siger?
👉 https://planaprojects.com/da/cases-om-agil-projektledelse/agile-projekter/
"Det online kursus i agil projektledelse med Lasse som underviser var både velstruktureret og meget praksisnært. Gennem en række hands-on øvelser i Miro arbejdede vi konkret med agile værktøjer og metoder og kom hele vejen rundt i de centrale faser af agil projektledelse. Undervejs var der stærke og relevante diskussioner, som gav værdifulde perspektiver på både samarbejde og løbende leverancer. Lasse sørgede for gode recaps, der skabte overblik og fælles forståelse, og afslutningen gav en solid forberedelse til certificeringen. Samlet set et meget udbytterigt kursus, som jeg ser frem til at anvende i mine kommende projekter."
Yousuf Maqsudi, SAP Integrationsudvikle, Koncernservice, Københavns Kommune
"Agile Project Leadership-kurset hos Plan A Projects, ledet af Lasse Borris Sørensen, har været en værdifuld oplevelse for mig som studerende på DTU med et AI-sideprojekt. Kurset gav mig dyb indsigt i den agile projektmetode, og jeg fik mulighed for at anvende AI-værktøjer i idégenereringen og i de iterative processer, hvilket effektiviserede arbejdet. Underviserens innovative tilgang og åbne rammer for eksperimentering gjorde det til en inspirerende og lærerig oplevelse."
Emil Blom Salmonsen, Maskinteknikstuderende, DTU
"Teori møder praksis - Agil Projektledelse i virkeligheden
Kurset 'Agil Projektledelse med certificering' fra Plan A er et af de bedste kurser, jeg har været på. Kursets styrke ligger i den perfekte blanding af teori og praktisk anvendelse. Lasse Borris Sørensens effektive formidling af selv komplekse koncepter, suppleret med hands-on øvelser, gjorde stoffet levende og let at huske.
Kursusmaterialet, især undervisningsvideoerne, var en fremragende ressource, både før og efter kurset. Praktiske øvelser forstærkede teorien og frembragte værdifulde indsigter, der udvidede min forståelse og anvendelse af agile principper i arbejdet. Lasses klare og velstrukturerede præsentation sikrede en effektiv indlæring.
Jeg anbefaler stærkt dette kursus. Det vil ikke blot forbedre dine færdigheder i agil projektledelse, men også udstyre dig med de nødvendige værktøjer og indstillingen til at lede projekter effektivt og energigivende gennem andre."
Amalie Langberg Schmidt, Digital Forretningsudvikler, Transportbranchen
"Kurset i Agil Projektledelse leverede ikke kun en solid teoretisk baggrund, men formåede også at gøre Agile PM yderst operationelt og let adapterbart.
Et af de bedste aspekter ved kurset var Lasses evne til at inddrage de forskellige kursister aktivt, trods en stor variation i vores teoretiske baggrund. Gennem konkrete eksempler understøttede han teorien på en måde, der gjorde emnet levende og letforståeligt. Dialogen blev fremmet, og der var rig mulighed for konstruktiv diskussion. Dette gjorde hele læringsoplevelsen engagerende og meningsfuld.
Jeg vil varmt anbefale dette kursus til alle, der er interesserede i agil projektledelse. Det har været en berigende oplevelse, der uden tvivl vil styrke mine evner som projektleder."
Pernille Skov Mühlbach, Digital Marketing Manager, Lederne
”Når kun to medarbejdere ud af 75 har prøvet at arbejde agilt tidligere, er det sin sag at overbevise de øvrige 73 om, at det er en god idé, og sørge for, de bliver holdt til ilden. Én ting er, at man kan komme og fortælle nogle teorier om, hvordan man gør, men Lasse har også været fantastisk dygtig til at vise, hvordan teorien kunne føres ud i praksis, og jeg er helt sikker på, at der ved projektets afslutning ikke sad én eneste medarbejder, der ikke kunne se fordelene ved metoden.”
Winnie Thorgaard - Projektleder IBM
”Hermed min varmeste anbefaling til kursus i agil projektledelse, v. Lasse Borris Sørensen. På kurset fik vi en grundig gennemgang af den agile projektmetode samt en masse værktøjer til facilitering, proces og strukturering af agile projekter.
Lasse var en fantastisk facilitator, og var god til at inkludere alle kursusdeltagere på tværs af erfaringer og baggrunde. Gennem cases og øvelser, fik vi muligheden for på egen krop at identificere faldgruber og opmærksomhedspunkter i processen, og på den måde være langt bedre forberedt til at facilitere et projektforløb.
Personligt har det givet mig et langt bedre udgangspunkt for at drive agile projekter, engagere stakeholders og projektdeltagere, samt strukturere projekter for at skabe bedre resultater – on time.”
Simon Kristiansen - Digital Project Manager Novicell
"Alle syntes, at det var en rigtigt god dag. Selv de kritiske, der normalt hellere bare vil arbejde, sagde, at det var en af de bedste dage, de havde haft.Det stærkeste var, når vi arbejdede i grupper, for hér fik vi skabt en fælles forståelse på tværs af vores afdelinger. I løbet af dagen fik vi samlet de emner op, som var mest relevante for os og de vigtigste fandt vi frem til inden vi skiltes – dem arbejder vi nu videre med.
Det overraskede os, at det gav så megen værdi at kunne fokusere på emnet ved at holde dagen i byen og ved, at Lasse faciliterede og kom med input. Det gjorde, at det blev et fælles forbedringstiltag for de to afdelinger. Det betød også, at vi fik øje på andre ting, end vi normalt gør."
Steffen Andersen - IT-chef hos DGI
”Jeg synes, at det var dejligt at se de grundlæggende agile principper præsenteret af en anden underviser, som ikke er en, jeg går op og ned ad til hverdag, fordi det giver også nogle input. Lasse havde mange gode eksempler, som også var rigtig nyttige for mig, og det gav et frisk pust.”
Anne Dorthe - Underviser i projektstyring og Scrum på Erhvervsakademiet i Århus
”Det er et rigtigt godt kursus, som både giver dig inspiration til at gribe projektledelse an på en ny måde og giver dig nye relevante værktøjer.”
Sanne - Senior Projektleder Vejdirektoratet
”Et positivt, agilt, kompetenceudbyggende kursus med operationel relevans. Når først folk er sat ind i den agile metode går det op for dem, hvor værdiskabende den er”
Morten Seitzberg
”DSDM-kurset hos Plan A Projects fornyede min appetit på den agile tilgang, og gav nogle meget konkrete metodikker som jeg tror kan forbedre projekteksekveringen i min virksomhed. Selve kursusafviklingen blev med Lasses store energi og fremragende formidlingsevner til en fornøjelse at deltage i.”
Morten Lindequist Køhler - Project Director KMD
”På Agile Project Leadership kurset hos Plan A Projects bliver du undervist af en energisk agil coach, der kan sit stof og leverer budskabet klart og tydeligt. Her er der ingen fare for, at du bliver halv-træt over frokost eller på tredje dagen, for der er fuld speed på og stoffet er yderst relevant”
Kaare Trudsø - Vækstkonsulent hos Væksthuset Hovedstaden
”Lasse er en virkelig dygtig underviser og er ekstremt stærk fagligt. Jeg kunne mærke, at hans store erfaring konstant udfordrede teorien, hvilket understøtter den agile tilgang meget flot.
Dejligt, at der var plads til dialog og opklarende spørgsmål undervejs på kurset, da det oftest var med til at perspektivere teorien i forhold til de forskellige brancher, som vi hver især repræsenterede.
Jeg vil, udover at levere fremtidige projekter til tiden, personligt sørge for, at den agile projektledelse bidrager til relationsdannelse, overblik samt øget arbejdsglæde hos alle relevante parter internt og eksternt.”
André Haunsø Kampmann - Marketingchef
“Lasse har flere gange undervist PFA’s mest erfarne projektledere.
Han er en engageret og begejstret formidler, som hurtigt fanger sit publikum.
Det mærkes, at han er fagligt stærk, har teorien på plads og samtidig kan trække på relevante erfaringer, hvor teori er prøvet af i praksis.Lasse er lydhør overfor sit publikum og kan ”afvige fra sit pensum” uden problemer.
Lasse er er god til at motivere og til at udfordre med et glimt i øjet. Alt i alt en kompetent, dygtig og meget behagelig underviser, som det er en fornøjelse at være i selskab med.”
Dorthe Thøgersen - Leder af IT Projektledernes Kompetencecenter PFA & Lone Mariboe - Chef for IT Projektstyring PFA
”Dagen gav os en række konkrete tiltag, der er lette for os at implementere i vores dagligdag. Både fordi vi har fået en fælles retning og en fælles forståelse af, hvad der er vigtigst for os samt fordi alle om bordet nu er enige om, hvad tingene reelt indeholder.
Helt konkret kan vi bruge fasemodellen, ligesom vi er begyndt at arbejde med Definition of Done. Da vi først kom til at tale om den, var det åbenlyst, at vi skal bruge den.”
Kommunikations- og digital marketingchef, Maria Nielsen
”Den agile metode var ikke indlært i organisationen, så vi havde behov for én til at coache os. Jeg havde oplevet Lasse fortælle om den agile metode på et gå-hjem-møde og havde en helt klar idé om, at han var den rigtige person at spørge. Både fordi han havde en masse at byde ind med rent metodemæssigt, og fordi jeg havde på fornemmelsen, han var til at stole på og kunne fungere som min forlængede arm ud i organisationen.”
Sune Slemming
”Lasse er virkelig dygtig – en rigtig metodenørd, og dét skal forstås positivt. Han sørgede for, vi kom godt fra start, og at vi både fik skabt overblik og en fælles opfattelse af, hvad vi skulle levere. Derudover kommer han altid med et fantastisk godt humør. På den måde får han folk med på vognen, selvom de somme tider har lyst til at springe over, hvor gærdet er lavest. Så han har helt sikkert haft en afsmittende effekt, der har været gavnlig for projektet.”
Søren Bech Hansen
“Jeg sørgede for ofte at komme i lokalet, hvor pilotprojektet blev udført for at opleve, hvordan arbejdet skred frem. Flere gange havde jeg lyst til at blive dér og være med, for det var på overraskende kort tid lykkedes at skabe en stærk teamspirit, hvor deltagerne bød ind med hver deres kompetencer.
Lasse udstråler, at han virkelig tror på den agile metode, og det er tydeligt, at samspillet mellem metoden og hans entusiasme sætter rammerne for, at projektmedlemmerne kan levere resultater på den lange bane uden at blive slidt ned. Vores oplevelse var tværtimod, at der blev skabt stærke relationer mellem vores medarbejdere. Efter vores tætte samarbejde med Lasse, er det tydeligt for os, at både den agile metode og Lasse sigter efter at skabe flotte resultater til tiden.”
Ulrik Karlsen, Frie Funktionære
DEN AGILE PROJEKTTILGANG GIVER
Konkrete værktøjer, der er
lette at implementere
Effektivt både online og on-
site
Skalerbart og effektivt til alle
typer projekter
VIL DU VIDE MERE OM AT BLIVE CERTIFICERET I AGIL PROJEKTLEDELSE?
Ønsker du at vide mere om agil projektledelse eller tage en international anerkendt certificering?
Eller har du brug for sparring på dit projekt?
Så er du velkommen til at kontakte os på telefon +45 21 43 43 22 eller udfyld kontaktformularen så vender vi tilbage til dig.
Det får du med et agilt projeklederkursus
Kurset forbereder dig til certificeringen Agile Practices –
Team Leader Focus fra Agile Business Consortium, der er
verdensledende inden for agil projektledelse.
Denne certificering er inkluderet i prisen og kan tages online,
når det passer dig. Vi forbereder certificeringen ved at
gennemgå et prøvesæt i slutningen af kurset.
Agil projektledelse: Sådan sammensætter du det perfekte team og skaber positiv energi
Agile it-projekter kan godt være en kompliceret størrelse at arbejde med. Derfor er det også langt fra alle agile it-projekter, der ender som den succes, man håbede på, da man satte det hele i gang.
Dels er der fx de økonomiske og teknologiske spørgsmål og dilemmaer, der skal håndteres – dels er der alle de udfordringer, der har noget at gøre med selve projektteamet og kulturen i virksomheden og arbejdet med at realisere den gode idé, man har fået til en ny digital løsning.
I Dansk IT’s podcast sætter vi derfor fokus på agil projektledelse og på, hvordan du sammensætter det perfekte team og skaber en positiv energi omkring projektet.
Medvirkende:
Lasse Borris Sørensen, senior agile coach og administrerende direktør i Plan A.
Vært: Kim Stensdal
Link til flere podcasts:
Sådan får du succes med agil projektledelse
Gør bæredygtighed til en realitet: Sådan implementeres det i it-projekterne